I Danmark elsker vi at brokke os over vejret, men egentlig har vi meget at takke vores kolde og kedelige vejr for. Det har nemlig betydet at vi har matte tænke os gevaldigt godt om når vi skulle bygge huse og designe vinduer.
Et eksempel på dette er VELFAC. Firmaer startede relativt ydmygt op i Ringkøbing, men har på 60 år udviklet sig til at være en dominerende spiller på markedet.
Førende i Europa
Vores danske nidkærhed og lyst til at nusse med detaljer har altså her båret frugt. Man kan jo spore denne lyst helt tilbage til datidens kolde vinterdage, hvor vi sag inden døre og syslede med alskens reparationer og udvikling af værktøj og andet isenkram som kunne hjælpe os i boligen og hverdagen. I dag er VELFAC en førende producent i hele Europa og har kontorer blandt andet i England, Irland og Sverige – udover Danmark naturligvis. For hovedkontoret ligger stadig i Ringkøbing.
Kæmpe omsætning
At vinduesbranchen ikke er en lille branche kan man sige sig selv eftersom alle boliger jo har vinduer siddende for flere tusind kroner. Derfor omsætter VELFAC også for flere milliarder og 2007 regnskabet viste en omsætning på lidt over 1,5 milliarder kroner.
Alle bliver åbenbart ramt af finanskrisen – Sterling og alle underselskaber ryger – flere og flere virksomheder må dreje nøglen om og efterhånden ender det med at der kun er de store mastodonter der der tilbage.
Skal investeringer foretages – så lad være med at gøre dem i små banker – eller på Island. Bare et godt råd herfra.
Nu har der gennem den seneste årrække været en række danske politikere og embedsmænd, der højlydt har udråb jobmarkedet som helt perfekt – hovedsageligt fordi at arbejdsløsheden var helt i bund og på vej endnu længere ned.
Det er jo positivt – inden for de danske grænser har der ligefrem været behov for at hidkalde det arbejdende folk fra østlande og lande som Tyskland og Polen.
Imidlertid må man forvente at der nu bliver mulighed for at ansætte flere. Med de store amerikanske bankers krak og de virksomheder der helt natuligt heraf også må lukke – er der pludselig en enorm mængde af arbejdende hænder, der står uden job.
Det må kunne udnyttes – 112.000 det ene sted og 116.000 det andet. Det er alligevel en pæn mængde af mennesker, der kan sættes i sving.
Det kan måske være lidt svært at finde plads til dem inden for den danske bankverden – som jo sikkert også berøres af det amerikanske krak, men de nyligt arbejdsløse skal jo finde et sted ik?
Nu er det nok minimalt hvor mange der ryger inden for de danske grænser – desuden vil det også være mærkeligt at have 228.000 bankmænd i suits rendende rundt i gaderne til daglig.
Hvor meget skal der til før man officielt kan kalde sig uundværlig for arbejdsmarkedet? Er det når man har taget 3-4 uddannelser og 5 af dem har være i udlandet?
Og hvilke uddannelser er det egentlig der fører til hvilke jobs. Der er efterhånden så mange karrierevalg at der udover en karriereguide også burde være en guide til hvilke jobs man så kan forvente at få efterfølgende. Der er vel ikke meget i at kunne kalde sig kandidat eller phd i et eller andet, hvis jobbet i sidste ende er noget helt andet?
Med den mængde arbejdsløse vi har i Danmark virker det dog som om at de fleste har fundet ud af hvad og hvordan man skal komme gennem uddannelsen og herefter finde det rette job.
Det er vel bare ikke så nemt for alle.
Når du bliver indkaldt til en jobsamtale er det som regel et rigtig godt tegn på succes. Det betyder alt andet lige, at dit CV og din ansøgning, hvis den har indgået som en del af ansøgningen – allerede har markeret dig som en seriøs kandidat, man bør tage med i overvejelserne. I din ansøgning har du vist, at virksomheden er interessant for dig.
Så skal du bare ved personligt fremmøde overbevise virksomheden om, at du er interessant for dem.
Det gælder alle facetter – fra du kommer i en lækker bil, til du siger pænt goddag og til du giver hånden og siger farvel.
Bilpleje kan være hjælpen forud for mødet. Så må du selv klare at stryge og vaske.
Der er rigtig mange derude efterhånden der prøver sig frem, når situationen pludselig opstår hvor virksomhedens topledese har fået et hak. Hovedsageligt fordi en eller flere ledende skikkelser vælger at stige i graderne og vælge anderledes, eller ganske simpelt ønsker luftforandring.
Her komme Executive Search virkelig ind i billedet.
Fordi jobmarkedet er opstillet som det er på nuværende tidspunkt er det ganske enkelt også ualmindeligt vanskeligt at prøve sig frem med egen headhunting eller på anden måde forsøge sig med rekruttering direktør.
Der er mange der har prøvet at beskrive emnet og en af de mere velkendte bøger “the secrets of executive search” formår også langt hen ad vejen at beskrive hvad en headhunter skal være i besiddelse af. Som altid er der dog bare lang vej fra teori og ord nedfældet på et stykke papir til faktisk handling eller praksis.
Men bøger kan helt sikkert være med til at give et godt indblik i hvad man bør overveje forud for lederrekruttering, og ideen bag denne bog har dog også været at skabe et fundament for den videre executive search. Dog må man forvente at virksomheder som har et faktisk behov og ønsker en decideret headhunting, i sidste ende vælger et kvalificeret og kompetent rekrutteringsbureau som har fingeren på pulsen og som også ved hvad man skal kigge efter. Så kan den ansættende virksomhed være med i processen, men som ved så meget andet – bør man nok overlade det mere krævende arbejde til professionelle.
Som virksomhedsejer vil man altid være interesseret i at virksomheden formår og forstår at tiltrække den bedst mulige arbejdskraft. Det er uden tvivl et af de absolut vigtigste parametre får en virksomheds blomstring, en virksomhed med 20 engagerede ledere er ikke meget værd, hvis ikke der samtidig er en flok der er villige til at tage slæbet og forestå den daglige drift. Om det så efterhånden også kræver at der bliver skiftet ud i ledergruppen gennem executive search eller en anden form for lederekruttering skal man lade være usagt – men det er nok højst sandsynligt.
Der er mange eksempler på virksomheder hvor alting har været fokuseret omkring ledelsen.. måske burde man fokusere på virksomheder nedenfra i stedet?
Og når man så sidder der som medarbejder, hvad gør man så når en headhunter ringer?
- Find ud af om vedkommende ønsker dig eller blot en reference til en anden medarbejder
- Hvis du hjælper en headhunter, kan det være han/hun hjælper dig en anden dag
- Vær klar til at svare på hvad der skal til for at flytte, og hvad du selv er villig til ifm arbejdet
- Den første samtale kan være starten på en jobsamtale, så vær overbevisende fra starten
Det er vel i sig selv simpelt. og det er i princippet ligegyldigt hvilket job, der ligger og venter i den anden ende.
Uanset om den person der foretager headhunting snakker om executive search eller rekruttering direktør.
job | Career
Tænk, hvis man i moderselskabet forstod, hvordan datterselskaber og distributører tænker – og omvendt..?
Relationship Barometer
“84% siger, at de har problemer/udfordringer med relationerne mellem moderselskab og datterselskaber/
distributører!”
job
