Når sommeren står for døren og finanskrisen efterhånden er et vinterlevn kan man begynde at fokusere på nye andre ting. Det er også tiden hvor man går i haven og udskifter sine velfac vinduer, sin skorsten  river væggen ned og fjerner ukrudt fra terassen.

Hvis ikke du selv har lyst kan du altid finde en håndværker – og anmelde vedkommende efterfølgende. Du kan selvfølgelig også vælge at droppe det gamle hus helt og flytte ind i et nyt, der selv producerer energi.

Sommeren betyder som regel at al aktivitet på internettet falder drastisk for vi vil som regel hellere være ude – end at sidde inden for med computeren. Selvom det kan være svært at undvære sociale bookmarks som Twitter, facebook eller lignende.

Når du nu har bevæget dig ud skal du finde de rette byggematerialer og det er helt underodnet hvor i landet du har bosat dig- i jylland, kbh eller udenlands.

Jeg har lige skiftet mine altaner, fordi de simpelthen tængte til en kærlig hånd. Det var en større ombygning, men det betyder at jeg hver morgen kan nyde solen fra anden sal.

Alt ovenstående er selvfølgelig også nemmere når man er ramt af finanskrisen og pludselig får mere tid til alle de ting der sker udenfor.

Det kræver, at der bygges færre nye produkter og flere såkaldte renoveringsprodukter. Så er vi i gang igen

Man kan næsten ikke åbne en nyhedskanal eller et nyhedsmedie uden at få smidt i hovedet at den er helt gal med økonomien. Virksomhederne lukker på stribe eller opsiger medarbejdere i et væk. Og det er ikke bare et spørgsmål om nogle få mennesker – det er massenedskæringer. 100, 200, 300 osv.

Men spørgsmålet er om det ikke er end ond spiral vi selv skaber for os selv. Mange af de virksomheder der opsiger folk oplever jo ikke krisen nu. De opsiger folk på baggrund af en forventning om at det kommer til at gå skidt?! Så er det måske op til den enkelte at sørge for at overbevise ledelsen om at man skal være med til at hive virksomheden med over på den anden side.

For der skal jo også være hænder til at køre virksomhederne videre. Business er business – som man siger.

Indtil videre må man bare gå ud fra at flere virksomhederne begynder at skabe nye indtjeningsmuligheder og begynder at skabe vækst i områder hvor det ikke før har været muligt. Skab nye produkter, nye koncepter og nye tiltag. Det må være vejen frem!

VELFAC uddeler hvert år et legat til afgangs studerende fra en af landets to arkitekt skoler. Disse skal have udmærket sig ved at nytænke begreber som “lys” og “dagslys” altså begrebet som man kunne tænke sig at have at gøre med vinduer, huse og bygninger at gøre.

Sidste års vinder
Sidste års modtager var en afgangsstuderende fra Århus Arkitektskole. Hun modtog legatet for sit afgangsprojekt ”rum til fordybelse”. Hun arbejdede konkret med dagslys og hvordan dette kan inkorporeres i konstruktioner og nybyggeri. Det lys vi oplever indendørs har jo mange gange ikke ret meget med dagslys at gøre. Især på vores bredde grader. Her er kunstigt ly stadig den mest benyttede lyskilde.

Ny teknologi skaber plads for større vinduer
VELFAC udvikler blandt andet lavenergi vinduer. Disse vinduer har reelt så lavt varmetab at man kan fordoble vinduesarealet i et hus uden at det går ud over varmetabet. Derfor er det oplagt at tænke dagslys med ind i nybyggeri.

I fremtiden vil vi benytte dagslys dels fordi det er mere behageligt og dels for at spare strøm. Det er med andre ord utænkeligt at bygge som vi gør i dag og derfor holder firmaer som VELFAC skarpt øje med hvad der nytænkes på arkitektskolerne.

VELFAC er Danmarks største producent af vinduer. Men sådan startede det hele naturligvis ikke. Det hele startede med at 2 mænd uafhængigt af hinanden får nogenlunde den samme ide. Dette sker for cirka 60 år siden.  Ideen lyder ikke af meget på papiret, men sådan er det jo ofte.

I 1952 sender V. Kann Ramussen & Co. deres første vinduer på markedet og i 1962 bliver det nu yderst kendte varemærke VELFAC registreret. Næsten samtidig, i 1955, starter Leif E. Hansen en mindre tømrervirksomhed op i Ølstrup og i 1963 etablerer han så RIBO vinduer.

I 1978 indgår de to firmaer et samarbejde og begynder at producere vinduer i aluminium, som på det tidspunkt er et relativt ukendt materiale.  Disse vinduer viser sig hurtigt at blive en salgssucces og i 1985 udgår trævinduet helt fra VELFACs produktion.

Godt 20 år efter, i 1998, bliver vinduerne hvermandseje i det der etableres en salgsafdeling som giver mulighed for at tømrer mestre kan sælge direkte til private. Få år efter eksploderer efterspørgslen og derfor må fabrikken i Ølstrup udvides med adskillige tusind kvadratmeter og hele organisationen får ny administrationsbygning. 

Det er altså den klassiske historie om en produktide, fornuftigt forretningssyn og en langsigtet strategi, som i løbet af 60 år vokser fra nærmest ingenting til en dominerende spiller på det danske marked.

I Danmark elsker vi at brokke os over vejret, men egentlig har vi meget at takke vores kolde og kedelige vejr for. Det har nemlig betydet at vi har matte tænke os gevaldigt godt om når vi skulle bygge huse og designe vinduer.

Et eksempel på dette er VELFAC. Firmaer startede relativt ydmygt op i Ringkøbing, men har på 60 år udviklet sig til at være en dominerende spiller på markedet.

Førende i Europa
Vores danske nidkærhed og lyst til at nusse med detaljer har altså her båret frugt. Man kan jo spore denne lyst helt tilbage til datidens kolde vinterdage, hvor vi sag inden døre og syslede med alskens reparationer og udvikling af værktøj og andet isenkram som kunne hjælpe os i boligen og hverdagen. I dag er VELFAC en førende producent i hele Europa og har kontorer blandt andet i England, Irland og Sverige – udover Danmark naturligvis. For hovedkontoret ligger stadig i Ringkøbing.

Kæmpe omsætning
At vinduesbranchen ikke er en lille branche kan man sige sig selv eftersom alle boliger jo har vinduer siddende for flere tusind kroner. Derfor omsætter VELFAC også for flere milliarder og 2007 regnskabet viste en omsætning på lidt over 1,5 milliarder kroner.

VELFAC har et ønske om at producere fremtidens hus, et projekt kaldet ”bolig for livet” som kort fortalt er et hus der producerer sin egen energi og nok til at lade familiens elbiler op samtidig. En ting er at få udviklet selve teknologiens komponenter og derefter få den til at arbejde sammen, noget andet er at tænke denne med ind i arkitekturen og måske på den måde få teknologien til at fungere endnu bedre, men om ikke andet gøre den brugervenlig.

Det nytter jo ikke at man skal være uddannet fra NASA for at kunne betjene huset. Derfor har VELFAC allieret sig med et særdeles fremadstormende arkitektfirma, kaldet Aart.

Arkitekter bag ”bolig for livet”
Når man skal udtænke fremtidens hus skal man ikke samarbejde med hvem som helst. Aart er af Børsen og Jyske Bank blevet kåret som gazelle virksomhed for 3. År i træk, altså i 2006, 2007 og 2008. Derudover ligger Aart godt placeret i den øverste 1/5 af alle gazellerne.

Tegnestuen
I dag rummer tegnestuen 32 medarbejdere og der kommer konstant nye til. Succesen skyldes med arkitekternes egne ord at de tager stilling til projekterne individuelt og herunder er nøgleord i virksomheden: formmæssig og funktionel nytænkning. Nu er ord jo fattige i forhold til billeder og konkrete eksempler.

Men tegnestuen har vundet indtil flere nationale såvel som internationale projekter.

Vi har været gennem den et stykke tid – finanskrisen. Den har gjort sit indhug på en lang række virksomheder – efterspørgslen på en lang række produkter er faldet og de virksomheder der har produkter at omsætte har svært ved at kræve pengene ind efterfølgende. Det ser sort ud.

I følge den danske befolkning har vi dog ikke nået bunden endnu. Rigtig mange regner med at de bliver sværere i 2009 – det viser en undersøgelse for Capacent Epinion. Det bliver sværere at finde job, sværere at finde praktikpladser og studiejobs.

Der er selvfølgelig forskel på hvilken karrierespor man har valgt eller vælger, men de fleste regner med at 2009 bliver slem.

Så hold på hat og job… der er storm forude.

Så skal vi til hele møllen igen… Slud og tøsne i gaderne og de sædvanlige julesange fra alle stormagasiner. Men det er jo som regel meget hyggeligt. Der er muligvis stadig nogle der når at få spat af julen når klokken slår den 24. men de fleste glæder sig over julen.

Vi får lov til at glædes over de gaver vi hver især går ud og køber os fattige i. Vi æder os endnu en pukkel til i julemad og endelig kan vi efterfølgende sige tak for gaver og familiehygge.

Personligt er jeg på udkig efter en ny barbermaskine så jeg kan komme til den nye jobsamtale nyfriseret på hagen. Ellers er der jo en masse andre ting man kan vælge imellem.

Alle bliver åbenbart ramt af finanskrisen – Sterling og alle underselskaber ryger – flere og flere virksomheder må dreje nøglen om og efterhånden ender det med at der kun er de store mastodonter der der tilbage.

Skal investeringer foretages – så lad være med at gøre dem i små banker – eller på Island. Bare et godt råd herfra.

Nu har der gennem den seneste årrække været en række danske politikere og embedsmænd, der højlydt har udråb jobmarkedet som helt perfekt – hovedsageligt fordi at arbejdsløsheden var helt i bund og på vej endnu længere ned.

Det er jo positivt – inden for de danske grænser har der ligefrem været behov for at hidkalde det arbejdende folk fra østlande og lande som Tyskland og Polen.

Imidlertid må man forvente at der nu bliver mulighed for at ansætte flere. Med de store amerikanske bankers krak og de virksomheder der helt natuligt heraf også må lukke – er der pludselig en enorm mængde af arbejdende hænder, der står uden job.

Det må kunne udnyttes – 112.000 det ene sted og 116.000 det andet. Det er alligevel en pæn mængde af mennesker, der kan sættes i sving.

Det kan måske være lidt svært at finde plads til dem inden for den danske bankverden – som jo sikkert også berøres af det amerikanske krak, men de nyligt arbejdsløse skal jo finde et sted ik?

Nu er det nok minimalt hvor mange der ryger inden for de danske grænser – desuden vil det også være mærkeligt at have 228.000 bankmænd i suits rendende rundt i gaderne til daglig.